Kontorer i Carlsberg Byen med indflytning i 2021

12. august 2020
Er jeres virksomhed på jagt efter nye rammer? Uanset om I har brug for plads til 10, 50 eller 150 medarbejdere, er der attraktive lejemål i Carlsberg Byen klar til indflytning i 2021. Se mulighederne her.

Mange virksomheder er allerede flyttet ind på nye adresser i Carlsberg Byen, hvor der udover kontorer vil blive etableret 3.100 boliger, et værd af butikker og spisesteder og daginstitutioner og faciliteter for kunst og sport. Med et 4-stjernet boutiquehotel, gode konferencefaciliteter i området, unik arkitektur og en central beliggenhed i København er området allerede godt på vej til at blive en foretrukken adresse for rigtig mange virksomheder. Se her, hvor jeres virksomhed kan flytte ind i 2021.

Caroline Hus -

Midt på kvarterets "rådhusplads" overfor Hotel Ottilia ligger nybyggede Caroline Hus.  Her er kontorlejemål fra 542 m2 til 7.000 m2 fra stue til 4. sal, der kan lejes pr. etage eller flere sammenlagte etager efter behov. Som et ekstra plus er der tagterrasse til lejemålene på hhv. 3. og 4. etage. Indflytning i Q3 2021. Se mulighederne i Caroline Hus nu

Winge Hus -

Her kan I selv indrette en arbejdsplads, der passer perfekt til jeres virksomheds behov. De lyse kontorlokaler på 1. til 4. sal kan lejes hver for sig eller flere etager sammen efter behov. Her er udsigt til livet på Kildepladsen, der vil være et trækplaster for kvarteret og Vesterbro - og for alle virksomhedens medarbejdere. Indflytning i Q4 2021. Se ledige lejemål nu

Mineralvandsfabrikken -

Enhver, der kommer indenfor i den smukke, nyrenoverede ejendom, bliver betaget af de smukke rum, der nu er omdannet til højloftede kontorlokaler med detaljer og en stemning, som du ikke finder magen til nogen andre steder.  Se kontoret fra 1920'erne nu

Brygmester Hus -

Længst oppe på Valby Bakke opføres Carlsberg Byens mindste bygning på 3. etager. I stuen og på 1. sal ligger to lyse kontorlejemål med adresse på prominente Gamle Carlsberg Vej, som også lægger adresse til Visit Carlsberg, Carlsbergs nye hovedkontor og Carlsberg Laboratorium. Indflytning i Q3 2021. Se de to ledige lejemål nu

Fristrup Hus -

På grænsen til Frederiksberg kommer Fristrup Hus, som bliver indrettet med åbne kontorlandskaber, møderum og mulighed for kantine i husets stueetage. Et plus er den rolige beliggenhed og det smukke indgangsparti, som åbner ud mod den fredede bygning, Halmlageret, der er omdrejningspunktet for en masse liv. Indflytning i Q3 2021. Se ledige lejemål i Fristrup Hus nu

Carlsberg Byen Erhvervsnyt -

Nye virksomheder, butikker og restauranter kommer hele tiden til, og her kan du holde dig opdateret på, hvad der sker på erhvervsscenen i Carlsberg Byen. Læs de seneste nyheder og erhvervshistorier, og tilmeld dig Carlsberg Byens Erhvervsnyt. Læs erhvervsnyheder