Kom til anmelderrost udstilling i Kulturgeneratoren

7. januar 2019
Virtual reality og kunst mødes i den populære udstilling "Room Service" af Sophie Hjerl, du kan opleve frem til d. 10. februar i den gamle Maskincentral i Carlsberg Byen.

På 7. sal i Maskincentralen, i det tidligere vandtårn, inviterer Kulturgeneratoren og Carlsberg Byens Galleri & Kunstsalon indenfor til en kunstoplevelse udover det sædvanlige.

"Room Service" er en soloudstilling af Sophie Hjerl, der tager udgangspunkt i den fredede bygning, udstillingen finder sted i, samt dens historie fra bryggeritiden. 

"[...] sjældent er det omgivende rum så stærk en medspiller i et kunstværk, som det er tilfældet her, hvor virkeligheden fordobles med virtual reality," skriver Politiken i deres anmeldelse af Sophie Hjerls "Room Service" og belønner desuden udstillingen med hele 5 hjerter.

Vil du også se den populære udstilling? Tidsbestil et besøg onsdag til søndag eftermiddag og aften ved at skrive til info@sophiehjerl.com.

Læs mere om udstillingen her.

Læs Politikens anmeldelse af Sophie Hjerls "Room Service" her.

Dit, mit og vores bykvarter -

Carlsberg Byen er et levende kvarter, hvor man bor, arbejder, hænger ud, cykler igennem, klarer sine indkøb, tager en kaffe, uddanner sig og løber en tur. Her ligger butikker op ad kontorer, og boliger op ad uddannelses- og daginstitutioner. Gå på opdagelse i det nye københavnerkvarter, som allerede er godt besøgt og befolket. Kom tæt på kvarteret

Hvornår står hvad færdigt, og hvordan skal det bruges? 

I vores interaktive kort over Carlsberg Byen kan du klikke dig rundt og læse om hvert enkelt ejendom, byrum og erhvervslokale - både dem der står færdige, og dem der er på vej.  Klik dig rundt i kortet her